Our New Years Eve

I dagens indlæg viser jeg jer lidt stemningsbilleder fra vores nytårsaften og jeg fortæller hvordan jeg fejrede nytårsaften i år, for det blev gjort på en ret så usædvanlig måde for mit vedkommende.

Hej søde læsere og glædelig 1. Januar 2018!! Jeg håber i havde en helt uforglemmelig aften i går og fik fejret nytåret med manér! Det gjorde jeg hvertfald selv og det skal i høre nærmere om nu, for hvad var det der var så anderledes ved denne nytårsaften?

Jeg fejrede nytår med min dejlige kæreste i vores fantastiske hjem i Aalborg, bare os to. Jeg havde stået for indkøb af pynt og holdte mig til sort/guld tema, et par lys, guldballoner, en oppustelig champagneflaske og de smukke champagneglas som jeg fandt i Bilka for sølle 15kr. stykket. De giver mig en følelse af at være af ædel byrd og jeg får en helt særlig følelse når jeg drikker af dem, lidt som om jeg er med i Moulin Rouge or something ;-)

Nytåret er for mange årets fest, men nytåret er samtidig altid SÅ overvurderet, for man behøver på ingen måde at holde en kæmpe fest for at føle at man kommer godt ind i det nye år. Når det er sagt, er jeg egentlig mest til at fejre nytåret i selskab med mennesker som jeg holder af, hvilket også er det jeg oftest har gjort. Men ikke i år. Som regel fejrer min kæreste nytår med sin familie i deres fælles sommerhus nordpå, men i år ville han gerne fejre det sammen med mig, bare ham og mig og det var en helt igennem fantastisk aften, som jeg aldrig vil glemme - og lige hvad jeg havde brug for; en mere afslappet afslutning på et sindssygt hektisk år.

Vi startede med bobler og blinis til dronningens nytårstale. Dronningens nytårstale er et af hovedpunkterne ved min nytårsaften, den skal jeg bare høre hvert år - med et glas bobler til! Der var særligt to ting jeg hæftede mig ved i årets nytårstale fra dronningen: det ene var, at hun understregede vigtigheden i at udfolde sine kreative sider, på den ene eller den anden måde. Det andet var, at vi til tider skulle gøre ting, der ikke var nødvendigt, altså en form for carpe diem fra vores virkelig gamle dronning, det var fedt sagt og så rigtigt - you go Magrethe II!

Vores menu nytårsaften bestod af: Blinis med laks og ørredrogn Jomfruhummere med hvidløgssmør og godt brød til Sort svin (Iberico) med sellericreme og kantarelsauce Hjemmelavet vanilje is, Brdr. Price style

Simpelt, men simpelthen så lækker en menu, som jeg virkelig kan anbefale!

Resten af aftenen fik vi grinet, hygget, snakket og drukket et par flasker boblevin, spillede spil og da klokken nærmede sig 12, tog vi en flaske Martini Asti under armen og bevægede os op på vores fantastiske tagterrasse, hvor vi havde udsigt over stort set hele Aalborg. Vi skålede på det nye år, mens vi betragtede det smukke fyrværkeri.

Jeg håber i havde en dejlig aften og kom godt ind i det nye år.

Knus -MillaWonderland

Synes godt om

Kommentarer