My new years eve

Det er efterhånden ved at være et par dage siden det var nytårsaften, men jeg synes dog ikke I skulle snydes for lidt billeder fra min nytårsaften.

Jeg fejrede min nytårsaften sammen med min svigerfamilie, min søde kæreste og lille Haru. Vi var i sommerhuset i Ertebølle, da vi tænkte, at det var bedre for hunden så hun ikke blev alt for bange. Det lykkedes dog ikke helt alligevel, for der var købt bordbomber og andre ting der sagde bang. Så selvom der ikke rigtig blev fyret så mange raketter af, blev lille Haru alligevel bange for lydende indenfor. Det resulterede i, at det meste af hendes første nytårsaften blev tilbragt under sofaen.. Det blev dog bedre senere på aften, men hun var dog ikke heelt vild med det. Min kæreste og jeg sørgede selvfølgelig for hun fik smagt noget af den gode mad vi fik og snakkede med hende så hun ikke følte sig helt alene. Jeg er seriøst en hønemor og vil ikke have at min lille baby skal være bange, så jeg gør alt hvad jeg kan for at muntre hende op.

Vi fik mad fra Farsø hotel, det var virkelig lækkert og kan anbefales! Til forret fik vi en cremet hummersuppe med lækre krydderurter på toppen. Jeg kunne seriøst spise den og intet andet den aften, den var så lækker! og jeg er ellers ikke meget for fiskesuppe. ;-) Næste ret var tapas med dybstegt reje, en slags salami og en slags oksecarpaccio . Rejerne og salamien smagte skønt, men oksecarpaccioen og det der var ovenpå var jeg ikke så stor fan af. Tror det var en slags tomatrelish. Efter vi havde spist tapas besluttede vi os for at holde en pause, inden vi spiste hovedretten og desserten. Vi spillede et spil Trivial Pursuit, hvor mit hold, bestående af min svigermor og min søde kæreste, var ret tæt på at vinde over min svigerfar og min kærestes mindste lillebror - oh year! Hovedretten var super lækker, den fik jeg dog ikke taget et billede af, for der var jeg blevet monster sulten igen. Dog fik jeg et billede af den lækre dessert som var en slags chokolademousse ovenpå en kage der smagte af marcipan og en vaniljecreme i hindbærsauce. (I know jeg er virkelig god til at forklare hvad det er, haha, bær over med mig ;-))

Alt i alt var det en hyggelig aften. Jeg fik drukket et glas vin, et par øl, nogle cola shots, som jeg btw er ret vild med og et glas champagne såå ikke noget jeg gik i brædderne af, for dagen efter skulle jeg være klar til at starte i det nye fitness center som min søster og jeg har meldt os ind i, mere om det senere dog.

Hvad lavede du på din nytårsaften kære læser? :-)

Knus -MillaWonderland

Synes godt om

Kommentarer

Charlotte
,
det ser godt ud lækker mad dejligt i havde en god aften 😉
millawonderland
,
Tusind tak. Håber også I havde en god aften 😉