Jeg har taget en beslutning...

Hej søde læsere!

Længe, længe, længe siden jeg har forfattet noget herinde på bloggen. Det er der en helt særlig grund til som jeg vil dele med jer i dag.

Jeg har gennem en længere periode haft en følelse af ikke at slå til, at det jeg lavede ikke var godt nok til at offentliggøre på min blog eller min instagram. Jeg har mange gange forsøgt at forfatte et indlæg eller et opslag på Instagram, men jeg har slettet det igen eller droppet det, simpelthen fordi jeg ikke følte det var godt nok til at poste... Men hvorfor har jeg dog haft det sådan? Det har jeg reflekteret en del over (ja no shit, jeg tænker alt for meget over alt for mange ting), men netop dette har naget mig i en periode. For i januar 2019 postede jeg det her opslag på min Facebook side for bloggen:

"Der vil ske en række nye tiltag på bloggen, for jeg har de sidste par måneder reflekteret over, hvad meningen med min blog egentlig er, for mig selv og for verden."

Jeg mente hvert et ord jeg skrev, og mener det stadigvæk. Men i forsøget på at finde ud af, hvad min blog egentlig betød for mig, og for verden, blev jeg alt for fokuseret på at sammenligne mig selv og min blog og min Instagram med andres. Det efterlod mig med en følelse af ikke at føle mig god nok og jeg vil gå så langt som at sige, at jeg faktisk mistede mig selv i det hele. Og det nåede så til et punkt, hvor jeg ikke længere så nogen mening med at skrive noget eller tage billeder, for det var jo alligevel ikke godt nok...

Men jeg lovede mig selv, at min blog aldrig ville blive som alle andres. Den skal afspejle mig og ikke den jeg forsøger at ville leve op til at være... Jeg forsøger ikke at leve af min blog, men bruger den som et fristed, hvor jeg kan udfolde mine kreative evner, samt mætte min skrivelyst. Og det skal min blog og Instagram afspejle, for jeg elsker af blogge og at dele ud af min hverdag

Så derfor har jeg taget en beslutning:

Jeg har valgt at ændre min tilgang til at blogge og poste på Instagram. For det jeg poster, skal afspejle mig og det jeg har lyst til at dele med jer. Jeg har kæmpet mig igennem nogle ret så hårde perioder af mit liv, de sidste par år og jeg har fået en helt masse livserfaring med på vejen, som jeg føler jeg må dele med verden. For der er rigtig mange ting jeg ville ønske jeg vidste, da jeg måtte kæmpe mig igennem de hidtil hårdeste perioder af mit liv. Jeg vil dele min rejse med jer, søde læsere, for jeg brænder for at hjælpe andre og hvis min historie kan hjælpe eller inspirere andre, så giver det mening for mig igen. Og derfor har jeg valgt at tage dette drastiske skridt i en (forhåbentlig) bedre retning, hvor jeg ikke er underlagt min frygt for hvad andre synes og om det er godt nok - for selvfølgelig er det det, og du er også god nok, du er bedre end god nok - du er unik!

Mine opslag på Instagram kommer til at hænge mere sammen med min blog, og jeg vil derfor opfordre dig til at følge mig på instagram: millawonderland_ Jeg poster også dagligt stories, hvor du kan følge med i mit liv, så det håber jeg du har lyst til.

Jeg glæder mig til at begynde den her rejse sammen med jer, mine søde læsere og jeg håber i er klar på at drage ud på eventyr med mig. Den her beslutning har været længe undervejs, men nu har jeg endelig gjort det og jeg føler mig ret så badass (og en smule overvældet) lige i øjeblikket, for der er sket så mange nye ting i mit liv, som jeg glæder mig til at fortælle jer!

Indtil da, håber jeg i vil tage godt imod det her indlæg og mit nye tiltag :-)

Knus

-MillaWonderland




Synes godt om

Kommentarer