Coffee Break // & an update

Dette indlæg er IKKE sponsoreret! - Jeg deler smukke kaffebilleder og giver jer et par ord med på vejen på bloggen denne onsdag eftermiddag.

Hej søde læsere! Så blev det onsdag og det har været en rigtig god uge indtil videre. Træning kører og jeg har fået styr på min kost, så jeg ikke længere falder i de onde sorte huller (cravings) der afholder mig fra at opnå mit mål om et varigt vægttab. Vægten daler langsomt, men sikkert. Jeg ønsker nemlig ikke et hurtigt vægttab men et, hvor jeg formår at have hovedet med - og jeg kan allerede se resultater, hvilket jeg er mega stoked over! Men når det så er sagt, er det altså også pisse hårdt arbejde!

Jeg vil dele min rejse med jer, det ved I søde læsere, men jeg gider simpelthen ikke at poste pisse dårlige billeder fra min telefon, så det må vente til jeg får fat i et nyt kamera, som jeg er begyndt så småt at spare op til. Indtil da, kan i følge mig på Snapchat og IG, hvor jeg ofte poster omkring træning/kost osv.

Men nu til kaffen! Som nogle af jer måske så på min Instagram og Snapchat (hugmyheart), så shoppede min kæreste og jeg lækker kaffe i Nespresso's nye pop up shop i Salling Aalborg forleden dag. Min kæreste er til rigtig kaffe, altså den helt sorte, men kan godt lide at drikke en latte i weekenden, så han valgte en Linizio Lungo, mens jeg er mere til kaffe der ikke smager alt for meget af kaffe. Jeg valgte derfor en Carmelito, med smag af karamel og Vanilio som, you guessed it, smager af vanilje. De smager sindssygt lækkert, endda så godt, at jeg kan drikke dem uden mælk! (men med sukkerfri sirup eller sødemiddel of course, jeg er jo ikke helt god til det sorte espresso kaffe der ;-)) Så der var lige et par ideer til ret så lækker kaffe, så man ikke behøver at købe sig fattig i Starbucks eller Baresso !

Hvordan drikker du din kaffe? :-)

Jeg sidder lige pt. og arbejder på en eksamensopgave som jeg skal aflevere på tirsdag. Så der er godt gang i øverste etage og så skader en kop kaffe eller to altså heller ikke! I morgen skal jeg til event med nogle søde piger og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg smider et indlæg op omkring eventet på fredag så....

Vi blogges ved fredag!

Knus -MillaWonderland

Synes godt om

Kommentarer

Michelle
,
Sikke nogle hyggelige billeder?. Jeg kan godt lide at drikke min kaffe helt sort, syntes den er mest opkvikkende på den måde☕️
millawonderland
,
Tak søde! Ja man kalder det vel ikke det sorte guld for ingenting ;b