Jeg er i en svær fase af mit liv, hvilket jeg egentlig har været det meste af dette år. Det er en fase, hvor alt synes at ramme mig på én og samme tid. En fase, hvor jeg har været tvunget til at melde fra til sociale begivenheder, samarbejder, ja sågar jobmuligheder - og for en stund, var jeg sågar også ved at melde mig ud af universitetet...
Jeg fik mig dog kæmpet op igen, og er stadig aktiv studerende, hvor jeg netop nu er i gang med at skrive min Bachelor i Anvendt filosofi og et projekt i kommunikation ved siden af, som skal afleveres før juleferien. Jeg har gode dage og jeg har dårlige dage, sådan er det for alle, men mine dårlige dage har ændret sig. De er næsten umulige at komme igennem og føles uendeligt lange, ja somme dage føles det som om at tiden står stille. På de gode dage får jeg trænet, spist ordentligt og passet mit studie. Men på de dårlige dage, kan det være ren tortur for mig, blot at stå ud af sengen. Og jeg ved at man skal være positiv og ikke tænke alting i smadder, for det bliver intet bedre af, og alt det der shit, men nogle dage kan jeg altså bare ikke slippe fri af negativiteten og ligegyldighedens kolde hånd...
En dårlig dag bliver hurtigt til to, der bliver til en uge. Det er dog ved at være over et halvt år siden, at jeg gennemgik over en uge med dårlige dage. I sidste uge, havde jeg to dage, som føltes som 4... Jeg husker som regel ikke ret meget fra de dårlige dage, blot at de var dårlige og meget lange at komme igennem. 2 dage, hvor jeg burde skrive på min bachelor, lave på projektet, leve livet, lavede jeg intet. Jeg bevægede mig rundt i mit hjem som en zombie, mens mit indre var rent kaos og jeg endte med at fordrive tiden på sofaen det meste af dagen. Mit indre var i kaos og selvom jeg forsøgte at stoppe mine ligegyldige tanker, kæmpede min hjerne imod, den ville ikke lytte. Så selvom jeg siger, at jeg fordrev tiden ved at ligge på sofaen, var det ikke det eneste jeg lavede. For jeg bekæmpede mit indre kaos, min hjerne, min indre negative stemme, der forsøgte at overvinde mit sind, endnu engang. Men denne gang fik den ikke lov, for jeg har ændret mig, jeg har ændret mit tankemønster, således at den indre negative stemme ikke får lov at tage over lige så meget, som den plejer.
MIT FLIP
Efter 2 dages kamp mod mig selv og min kamp mod det onde (vil jeg have lov til at kalde det) forberedte jeg mig, mentalt, på endnu en dårlig dag, en 3. dag med dårligt humør og følelsen af ligegyldighed, men pludselig rejste jeg mig fra sofaen, vandrede ud i køkkenet og stirrede på opvasken, mine øjne vandrede fra køkkenet over mod spisebordet, som i disse dage er fyldt med bøger, notater, og computer - alt det, som bevidner, at dette er en frustreret studerendes arbejdsplads, et kæmpe stort rod. Rod i hovedet, rod i boligen - og med ét slog det klik for mig!
Før jeg havde nået at se mig om, havde jeg taget opvasken, gjort køkkenet hovedrent, toilettet, støvsugning og ryddet op i hele hytten. Jeg kollapsede på sofaen efter flere timers rengøring, men denne gang var det ikke af frustration, men af pure træthed. Og det var hér jeg indså, at jeg havde gjort noget godt for mig selv, jeg havde vendt min negative, ligegyldighedsfyldte spiral og brudt fri af de dårlige dages lænker.
Jeg er fri igen
Fri til at leve mit liv
Frem for blot at eksistere
Når dagen kommer, dagen hvor
Negativiteten og ligegyldigheden vender tilbage
For at vælte mig omkuld
Er jeg forberedt, klar til at kæmpe.
For jeg rejser mig, hver gang jeg falder
Jeg giver aldrig op.
Knus
-MillaWonderland
Instagram ¦ FB ¦
