Hej søde læsere! Dagens indlæg er et af de mere personlige. Som de fleste af jer ved, så tog jeg til København sidste uge, direkte efter min eksamen, fordi jeg var inviteret til et event i forbindelse med CPHFW18 og endte også med at deltage i CIFF, hvor jeg fik lov til at snuse til efterårets looks. Men det var egentlig ikke grunden til jeg tog afsted i første omgang.

Jeg modtog invitationen til eventet og det var som om, at noget inde i mig skreg: "GØR DET!". Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at deltage fordi det ville kræve at jeg tog til København på en hverdag. Jeg kunne dog ikke få invitationen ud af hovedet. Først og fremmest fordi jeg var meget beæret over at være blevet inviteret til noget som helst i modeugen, det er ret svært at komme med til noget, hvis ikke man har en million følgere på sin blog/instagram.. For det andet fordi jeg havde haft projekt og eksamen op over begge ører siden før jul og havde flere gange i den periode ønsket at jeg kunne rejse væk, bare for en stund, og nu da jeg havde muligheden, tvivlede jeg..

2 dage efter jeg modtag invitationen, kontaktede jeg min onkel for at høre om jeg kunne bo hos ham, Lisbeth og min lille fætter Viggo på Amager og lod det være op til dem, at afgøre, hvorvidt jeg skulle afsted eller ej, for havde jeg intet sted at sove, havde jeg ikke råd til at tage afsted. Jeg modtog svar om at jeg var yderst velkommen og bookede straks togbilletter. Det var med sitrende fingre og et kæmpe sug i maven at jeg bookede billetterne, eftersom jeg vidste at jeg skulle afsted HELT alene, noget som jeg ellers normalt nyder, men som på det sidste har været en stor udfordring for mig...

Jeg tog det hele som et tegn. Et tegn på, at nu var det tid.
Jeg har mistet mig selv i det hele, hvem jeg er, hvad jeg vil.
Jeg må finde tilbage til mig selv igen, uden hjælp fra andre.
Dette var min chance for at finde tilbage til mig selv igen.

Jeg trådte ud af toget, diffus og en smule køresyg efter en 4,30 timers togtur og vandrede i raskt tempo ud af Københavns hovedbanegård. Det første der møder mig er en hjemløs der sidder på trappen og fryser, travle mennesker der løber til toget. Jeg lammes med et, stopper op og tænker: "Jeg er her, hvad så nu?". Jeg havde to timer jeg skulle slå ihjel inden eventet startede og besluttede mig for at sætte mig på en kaffebar for at ordne nogle praktiske ting. Da jeg ankommer til kaffebaren, bliver jeg mindet om, at jeg virkelig er på udebane, da jeg skal bestille min kaffe ved den lidt flabede barista bag disken. Men jeg lader hende ikke gå mig på og ender da også med at få hende til at smile, da jeg modtager min kaffe. Mens jeg drikker min kaffe forbereder jeg mig mentalt på at jeg skal deltage i et event, og ankomme alene. Jeg skal networke med mennesker jeg ikke kender, uden at have nogle at gemme mig bag ved. Men jeg vidste også, at det ville blive en god aften, fordi jeg besluttede mig for, at det ville blive en god aften. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville lade mig skræmme af de negative tanker, men derimod fokusere på de positive. Jeg fandt ligeså en del af mig selv, da jeg sad på kaffebaren, for der kunne jeg være i eget selskab og finde indre ro, til trods for der var larm omkring mig - en egenskab som jeg virkelig værdsætter ved mig selv. Efter eventet var jeg glad, men træt og mæt af indtryk. Det havde været en lang dag, så jeg hoppede på metroen og priste mig lykkelig over at have fået muligheden for at deltage i et så fint event og glædede mig over, at jeg nu skulle mod Amager og overnatte hos nær familie.

Den efterfølgende dag, havde jeg planlagt diverse steder jeg skulle besøge; et visit på Assistens Kirkegård, Glyptoteket, en modeudstilling på Østerbro bibliotek, marmorkirken, diverse spisesteder osv. osv. Men alle disse steder blev slet ikke en realitet, for jeg fik et foreslag som jeg ikke kunne modstå, at deltage i CIFF som presse - og derfor blev stort set hele min torsdag brugt på CIFF istedet for de mange andre seværdigheder jeg havde planlagt hjemmefra som en del af min selv-realiserings tur. Efter CIFF tog jeg metroen ind til Strøget, for jeg havde stadig lidt dagstimer igen, men jeg var så mættet af oplevelser fra CIFF, at jeg hurtigt besluttede mig for at tage metroen tilbage mod Amager og fandt et træningscenter, hvor jeg kunne koble fra. Resten af aftenen blev brugt sammen med familien, min lille fætter Viggo, lækker aftensmad og perleplader en mas', inden jeg fredag morgen krammede dem farvel og hoppede på et tog tilbage til Aalborg, hvor min søde kæreste ventede på mig ved toget.

Hvad har jeg lært af denne tur? Sommetider skal man gribe det livet kaster og acceptere, at livet ikke altid folder sig ud som man troede det ville. Jeg tror på, at ting sker af en årsag. Jeg tror på, at jeg fandt en del af mig selv på den tur, som har været gemt væk længe. Jeg fandt også ud af, hvor meget jeg har ændret mig det sidste år, en skræmmende oplevelse. Det fede ved livet er, at det kan ændre sig hvert øjeblik. Du kan bruge adskillige timer på at planlægge hvad du skal, men dine planer kan ændre sig med et blink

Min tur var for at finde tilbage til mig selv.
Jeg fandt dele af mig selv på denne tur, som jeg ikke har set længe.
Det er jeg meget taknemmelig for.

Har du haft en selv-realiserende oplevelse? <3

Knus
-MillaWonderland

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

 

Forleden afholdte jeg en afstemning på min IG story, om hvorvidt i var interesserede i et personlig indlæg - og der var en hel del stemmer for det, så her kommer det. Til jer mine søde læsere. Ha' en fantastisk mandag og god læselyst!

Mine forældre er i Dubai, de rejste i mandags og kommer hjem i aften. Jeg under dem virkelig, som i dybt i mit hjerte, at de er taget på denne ferie, alene for første gang, uden os. De har altid været gode til at tage på weekendophold alene, men ferier har vi altid gjort som familie. Som jeg sidder her i kolde DK og drømmer mig ned til dem, ned til paradiset, og tænker tilbage på de bedste ferier i mit liv! I 2012 var min familie og jeg nemlig i Dubai hele 2 gange - i Februar og igen i Oktober og jeg har forelsket mig i det skønne land og som årene er gået, kan jeg mærke en kæmpe trang inden i mig til at rejse afsted igen. Jeg er dog så uheldig at jeg har en kæreste som ikke rigtig kan se det fede ved Dubai, og som hellere vil vandre i bjergene. Det er også fair nok, men jeg tror ikke helt han forstår lige nøjagtig, hvad Dubai betyder for mig - for det var min bedste ferie nogensinde og jeg kan næsten ikke bære, at mine forældre er der uden mig og min søster.

Når det er sagt, tror jeg imidlertid at min wanderlust er ganske øget, eftersom alt jeg kan er at sidde hjemme og skrive på min bacheloropgave lige pt. Men der er også noget andet i gære; jeg har det ikke så godt, når min mor og far ikke er hjemme, hvor jeg ved hvor jeg har dem. Med en kronisk syg mor, fylder det bare meget i min bevidsthed, og hver gang min mor skriver, sender billeder osv. løber jeg nærmest hen til mobilen for at se hvad det er.

Jeg ved det er hårdt for mine forældre, men jeg ved også at de er nødt til at give slip på os, og vi, som i min søster og jeg, er særligt nødt til at vende os til at give slip på følelsen af at vi skal passe på vores forældre hele tiden. Så det er virkelig godt de er taget afsted, men jeg må være ærlig og erkende, at jeg har svært, når mine forældre er væk.

Hvis du vil læse mere om det at have en mor, der er syg, så læs med her

Sorry for de genbrugte billeder, men jeg har dog desværre ikke tiden til at tage billeder med projekt op over begge ører....

Knus -MillaWonderland

Likes

Comments

I søndags kunne min kæreste og jeg fejre at vi har været sammen i 9 år - 9 år! Det er fuldstændig vanvittigt at tænke på, at vi har været sammen så længe. Men jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på, at jeg synes det skulle markeres her på bloggen også. Det er jo en stor del af mit liv, og derfor tænkte jeg, at jeg ville komme med 9 facts om vores forhold, som du garanteret ikke vidste! Jeg håber i kan lide indlægget. God læsning!

  1. Hvordan mødtes i? Vi mødtes gennem en af mine søde barndomsveninder, som synes jeg skulle møde den her fyr, fordi hun var sikker på, at han var noget for mig - og det må man sige han var, for vi har været sammen lige siden. Så jeg skylder hende en kæmpe tak og er meget taknemmelig for at hun introducerede os (thank you snuske!)
  2. Hvor stor aldersforskel er der på jer? Der er 1 års aldersforskel på mig og min kæreste. Jeg er ældst med mine 24 år, mens min kæreste er yngst med sine 23 år. Selvom min kæreste tit driller mig med at jeg er "gammel" fordi jeg er det år ældre end ham, synes jeg ikke det virker som om, at der er 1 års aldersforskel mellem os. Da vi mødtes for første gang var jeg 15 år og lige startet i 8. Klasse på Skipper Clement skolen i Aalborg, og min kæreste var på daværende tidspunkt 14 og gik i 7. Klasse på min gamle folkeskole, Tofthøjskolen, i min hjemby i Storvorde. Min kæreste er meget moden af sin alder og det har han altid været.
  3. Hvor kommer din kæreste fra? Min kæreste er født og opvokset i Storvorde, som også er min egen hjemby. Det er lidt sjovt, at vi har gået på skole sammen hele vores barndom uden egentlig at vide det. Det vil altså også sige, at både mine egne forældre og mine svigerforældre bor i Storvorde, så vi har begge familien tæt på, hvilket betyder meget for os.
  4. Hvordan var jeres første date? Vores første date var hverken glamourøs eller romantisk, men jeg vil aldrig glemme den. Det var med store sommerfugle og en kæmpe klump i halsen at jeg cyklede ned til vores lokale Sparnord bank, i min hjemby, hvor vi havde aftalt at mødes. Jeg husker det som en kold, mørk aften, men jeg frøs overhovedet ikke, for jeg var så spændt og nervøs på at møde ham. Han stod og ventede på mig, da jeg kom cyklende om hjørnet. Vi cyklede hjem til mig og jeg husker tydeligt, at det var pinligt at han skulle møde mine forældre, fordi vi boede hjemme på daværende tidspunkt. Vi sad på mit værelse, i min seng og snakkede. Vi havde skrevet rigtig meget sammen over SMS inden vi mødtes for første gang, så vi følte allerede vi kendte hinanden lidt. Og på et tidspunkt slog det gnister mellem os. Jeg lå på hans mave og han aede mit hår, mens vi snakkede i flere timer og jeg forelskede mig hurtigt i ham.
  5. Hvad faldt du for ved din kæreste? Jeg var ret vild med, at han var så moden af sin alder. Jeg havde haft et par kærester på min egen alder, men synes bare de var alt for umodne til mig. Det var han bestemt ikke så det var helt klart noget jeg faldt for ved ham. Men det var selfølgelig ikke det eneste jeg faldt for. Hans varme hjerte og kærlige væsen var slet ikke til at stå for. Han behandlede mig som en prinsesse og ville gøre alt for mig. Han er en helt igennem fantastisk person, som altid står klar med en hjælpende hånd, hvis man har brug for hjælp. Hans støtte er uundværlig for mig og jeg kunne ikke forestille mig et liv uden ham.
  6. Er din kæreste dansker? Ja det er han. Det er et spørgsmål jeg også er blevet spurgt om et par gange. Min kæreste er dansker, men han har mørkt, kraftigt hår og mørkere hud end de fleste blege danskere (som jeg selv) og dette skyldes, at han har sigøjner i blodet - jeg er vild med det ;-)
  7. Hvad hedder din kæreste egentlig? Jeg omtaler mest min kæreste, som min kæreste her på bloggen, men han har jo egentlig et  navn, som jeg vist ikke har nævnt så mange gange her på bloggen. Min kæreste hedder Johannes og jeg synes det er et flot og helt specielt navn.
  8. Har i planer om børn? Ikke lige på nuværende tidspunkt. Hverken min kæreste eller jeg er særlig vilde med ideen om at få børn. Jeg vil dog ikke afvise det helt, for man skal aldrig sige aldrig, men som det ser ud nu, ser jeg ingen børn i den nærmeste fremtid. Vi har jo også Haru, og hun er mere end rigeligt, synes jeg ;-)
  9. Hvornår skal i så giftes? Det spørgsmål har vi fået et par gange, men der er noget du skal forstå om mig; jeg er meget utraditionel og ønsker ikke at gøre det alle andre gør. Jeg gør alt hvad jeg kan for at gå imod strømmen og på den måde ikke være ligesom alle andre, helt almindelige mennesker. Ikke fordi der er noget galt i det, eller jeg har noget imod dem som gør det, men jeg er bare slet ikke til det. Hvis min kæreste friede til mig, ville jeg dog ikke tøve, for jeg elsker ham, men blive gift i kirke eller på rådhus ville jeg aldrig gå med til, det er slet ikke mig!

Jeg håber i kunne lide indlægget, som er af en lidt mere personlig kaliber, jeg synes det var hyggeligt at sidde og skrive. Det frembragte en masse gode minder og det er jo altid hyggeligt.

Ha' en dejlig onsdag <3

Kys & Kærlighed -MillaWonderland

Likes

Comments

Jeg bliver meget hurtigt træt for tiden og det var da også med tunge ben, at jeg slæbte mig selv hjem til min søde veninde som formåede at gøre en tung, træt, udslidt pige til en meget glad og energifyldt kvinde, som jeg i virkeligheden er. 

Det var lørdag eftermiddag. Jeg havde været oppe siden kl. 7 for at flytte for min kære søster og hendes kæreste, der skal være ude af deres lejlighed om lidt. Hele dagen gik med at pakke, bære ud, køre, bære ind og slæbe. Oveni hatten havde jeg en aftale med min veninde om at vi skulle i byen om aftenen og da jeg lavede aftalen tidligere på ugen, tænkte jeg, at det kunne jeg sagtens klare. Men som dagene skred frem, fik jeg mindre og mindre lyst og overskud til den bytur. Det var ikke så meget det at jeg ikke kunne overskue byen, men jeg kunne ikke overskue at skulle have pænt tøj på, der for tiden sidder lidt for stramt og ikke særlig pænt på mig (synes jeg selv), og at jeg skulle sminke mig til den helt store guldmedalje og sætte mit hår..

Jeg spurgte min veninde om vi ikke bare kunne holde filmhygge hjemme hos hende og hygge med slik og film under dynerne og så kunne jeg tage hjem, når jeg ikke kunne holde mine øjne åbne længere.

Men min veninde insisterede på, at vi skulle i byen, for hun havde bare siddet derhjemme hele ugen og havde brug for at komme ud blandt andre mennesker. "Jeg lover dig, det skal nok blive sjovt og hvis ikke, kan du bare tage hjem". Og med ét sprang hun op fra sofaen, dappede ud i køkkenet og lavede den lækreste aftensmad til os, mens jeg sad på sofaen og hang med mulen, mens mit overskud dalede. Min veninde åbnede en hvidvin og stak mig et glas, hvorefter vi skålede.

Jeg havde glemt, hvordan alkoholens rus opkvikker sindet, og med ét var min træthed væk. Før jeg fik set mig om var jeg i gang med at lave drinks og min veninde fiksede mit trætte ansigt og mit slaskede hår.

Jeg har tænkt meget på dette siden i lørdags og besluttede mig for at skrive det ned og dele det med jer, for jeg kan ikke altid tænke klart, når jeg er presset. Så er det godt man har skønne mennesker omkring sig, der får overtalt mit ellers stædige jeg, til at give lidt slip og leve livet. For nu når jeg tænker over det, var det egentlige ikke fordi jeg ikke ville i byen med min veninde, det var frygten for ikke at opnå alt det jeg skal (det jeg føler jeg skal opnå) hvis jeg brugte min lørdag aften i byen frem for hjemme bag skærmen. Det er en byrde, et tungt liv at have det sådan og hvor er jeg dog egentlig glad for, at jeg ikke holdt fast i min stædighed, men overgav mig til det dejlige menneske, der stod og bankede fornuft ind i hovedet på mig, beggin' me to let go, just for one day.

Lots of love -MillaWonderland

Likes

Comments

Til tider kan man finde sig selv vente. Vente på det rette tidspunkt at starte på noget nyt. Men hvad er det egentlig man venter på?  Det er som om, man venter på en helt, ja sågar måske en superhelt, der skal komme flyvende ind i vores miserable liv og ændre alting til det bedre. Sommetider må man dog indse, at det man går og venter på, aldrig kommer.

Jeg venter på noget der kan overbevise mig om at gøre det jeg skal, men som jeg allerede ved. Jeg befinder mig i en afventende position, der afventer en bedre tid, men det er som om at det lader vente på sig.

Men hvad er det i grunden jeg venter på?

Det er som om jeg venter på det rette tidspunkts kommen til at: spise sundt, træne, læse. Jeg har ventet på det rette tidspunkt til at leve det liv, jeg drømmer om. Det er som om jeg venter på en slags helt, ja sågar en superhelt, som jeg forestiller mig kommer flyvende ind i mit liv og formår at ændre alting til det bedre. Men hvor er denne helt, der skal redde mig og hvorfor lader han vente på sig? Hvad nu hvis du slet ikke kommer, end ikke eksisterer?

Og med ét gik det op for mig, at jeg i al den tid har ventet på én som ikke kommer, ja som sågar slet ikke findes. Denne såkaldte superhelt kommer aldrig, og jeg må da krybe til erkendelse og sige, at sommetider må man indse, at det man går og venter så håbefuldt på, aldrig kommer.

Det rette tidspunkt kommer aldrig. Den såkaldte superhelt, eksisterer ikke og kan derfor ikke hjælpe dig med at ændre dig. Du må selv ændre dig Og bryde ud af din venteposition. Du må være din egen superhelt.

Lots of love -MillaWonderland

Likes

Comments

Hej søde læsere! Jeg nyder et glas vin i ny og næ, men det er sjældent hvidvin jeg skænker op, hvis jeg skal nyde et godt glas vin, en regnfuld eftermiddag. Jeg er egentlig ikke til hvidvin, men til rødvin eller rosé. Om det er fordi jeg har opbrugt min hvidvinskvote (hvis man har sådan én? ;-)) i mine yngre dage, for da kunne jeg snildt drikke 2 liter af den billige hvidvin, uden at blinke med et øje, men i dag nyder jeg simpelthen ikke at drikke det, det ved jeg ikke, men jeg ved at hvis jeg skulle vælge mellem rød og hvid, så blev det den røde. Min kæreste er dog, modsat mig ikke til rødvin, men til hvidvin, men ind imellem skal man gå på kompromis for andre ;-)

Jeg  fik disse skønne Frederik Bagger Crispy White vinglas i julegave og har brugt dem, hver gang lejligheden bød sig. Jeg er så glad for dem, de er simpelthen bare så smukke og gør noget helt særligt ved det der drikkes af dem - ikke noget magisk, men det er som om, at vinen smager bedre, fordi glassene de drikkes af, forkæler øjnene og smagsløgene på en og samme tid. Hvordan kan det i grunden være? ;-) Du kan finde dem her

Det er fredag og det skal nydes! Så skænk dig selv et glas lækker vin, eller en smuk drink i et smukt glas, for skønheden gør simpelthen bare et eller andet ved én. Mens du læser dette, er jeg på arbejde, men efter lukketid skal jeg hjem til min veninde og spise lækker aftensmad, inden vi tager ind og fester til Fredagsfest i Karolinelund, hvor DJ Sash & Italobrothers i aften kommer og underholder. Det koster kun 49,- at komme ind og det plejer at være super hyggeligt - Ses vi? Ellers må du have en helt igennem fed fredag!

Knus -MillaWonderland

Likes

Comments

Contains affiliate links

Når det kommer til blogger-verdenen som jeg jo egentligt er en del af, er der nogle ting jeg simpelthen bare ikke forstår.

Hej søde læsere! I dag har jeg planlagt et lidt anderledes indlæg til jer. Jeg synes det er et vigtigt indlæg og det kan godt være, at nogle føler jeg træder dem over tæerne, men skal lige understreges, at det på ingen måde er meningen med disse indlæg. Jeg ønsker blot at ytre mig om diverse modetendenser som jeg simpelthen ikke forstår. Jeg synes også det er vigtigt at holde fast i sin egen stil og ikke altid blot hoppe med på bølgen, selv som blogger, for det kan godt være at det ser super smart ud på Runway'en, men nogle items er simpelthen ikke passende in real life. Med andre ord: bare fordi en stor modedesigner siger, at fishnetstockings bliver det helt store og er super fab, så er det ikke ensbetydende med at det A) er flot eller B) at man SKAL gå med dem. Læs derfor dette indlæg med ironien og kærligheden i mente & ENJOY! ;-)

Fashion Trends I don't get

  1. De der slippers/loafers med pels inden i. Det kan godt være de er Made by Gucci, men det ser simpelthen dumt ud, jeg ved ikke hvad det ligner.... De er sikkert bløde og nusser tæerne, alt imens de er et Fashion statement, men jeg opfordrer som altid til at finde en furfree/cruelty free variant i stedet for at støtte pelsindustrien og lade dyr lide for at vi kan gå rundt med pels på fødderne...
  2. Fishnet stockings. I don't get it!  Er jeg den eneste der synes man får slutty tendenser af det look? - Det minder mig så meget om den scene fra den danske film, Supervoksen, hvor en af pigerne får den opgave, at få en til at tro hun er en luder - og hvilket outfit tager hun på? You guessed right, hun har Fish net stockings på - just saying..
  3. Blogger brillen. En ret så omtalt trend inden for bloggerverdenen, som jeg egentlig ikke forstår. Hvorfor skal vi allesammen have de samme briller på?  Find et par briller som DU synes klæder dig.. Briller gør meget ved et ansigt og blogger brillen passer ikke ligefrem til alle, I'm just saying..
  4. Sokker i sandaler. I mean, er det en ny form for voksenbaby-look? Sokker i sandaler har og vil altid være totalt kikset. Det bliver ikke mindre kikset af at der står Gucci på dine sokker, sorry but not sorry. børnehaven har ringet, de vil gerne have deres stil i fred! ;-)

    Og for lige at runde den her af, så har jeg intet imod de mennesker som vælger at iføre sig disse trends - overhovedet, men husk nu lige på at finde din egen stil.

    Vær ikke som alle andre vær unik!

    Lots of love & ha' en fabulous friday! -MillaWonderland

Likes

Comments

Jeg havde egentlig planlagt et outfit post til jer i fredags, men endte med at anbefale jer en serie, som jeg er faldet over. Dagens indlæg er skrevet fra hjertet, og er tankestrømme fra mit eget liv, særligt omhandlende, livets besværligheder, der kan få mine drømme og ambitioner til at synes umulige at opnå. Det kan for eksempel være, når vinden beslutter sig for kontinuerligt at blæse den forkerte vej! Jeg håber I kan lide det. Kys for nu Jeres - MillaWonderland

Tankestrøm fra en regnvejrsfyldt mandag Foran mig ligger der bøger jeg burde begrave næsen dybt i, ja jeg burde egentlig kun løfte næsen for at drikke vand eller spise for så at vende fluks tilbage til bøgerne igen. Jeg burde læse, notere, påbegynde min opgave, læse. Åh jeg burde.

Men det eneste jeg kan tænke på, er hvordan jeg skal kunne klare det, helt alene, lille mig som er så forvirret, med et hovede fyldt til bristepunktet med tanker om hvordan jeg burde være og hvad jeg burde gøre. Det er tanker om alt og intet, hvilket fylder mig med frustration, søvnløshed, gør mig rastløs. Jeg befinder mig i en verden, hvor tiden flytter sig omkring mig, men inden i mig florerer der sig tankestrømme så kraftige, at jeg føler jeg ikke kan bevæge mig. Jeg er et væsen fuld af finurlige tanker. Tanker der florerer i ustyrlige, usymmetriske tankestrømme, hvilket kolliderer med min indre perfektionisme og efterlader et kaos, et kaos af intethed, der binder mig til min egen lille verden, hvori der kun eksisterer kærlighed.

Man forundres på en skrækindjagende måde, når man indser, at den man formodede afholdte en fra alt det man gerne ville opnå her i livet, alt det man ønsker at ændre, egentlig er en selv. Det er mig og ingen andre der står i vejen for min lykke. Det er da et naturligt anliggende, at give andre skylden for sin ulykke, men sandheden er, at man selv er herre over lykken af eget liv og legeme. Vil man ændre noget man ikke er tilfreds med, er det op til en selv at gøre det.

IG: hugmyheart Snapchat: hugmyheart Bloggens IG: millawonderlandblog

Likes

Comments

ungemilla

Btw. så er disse billeder af en meget ung Milla. Billedet til venstre og højre er 10 år gamle og stammer fra 8. klasse, mens billedet i midten er fra min første skoledag i gymnasiet, for 7 år siden. Pyha tiden går!

Hej søde læsere!

Som I ved (og hvis ikke, så finder I ud af det nu;-)) er jeg lidt af en dagdrømmer og befinder mig ret så tit inde i min egen lille drømmeverden, en uvirkelig verden som jeg så inderligt ønsker er virkeligheden selv. Men eftersom min drømmeverden er uvirkelig, er jeg nødsaget til at sætte benene i den virkelige verden og håndtere den så godt som jeg nu kan.

Hermed en opfordring til de af Jer derude, som måske lige er hoppet ind i Jeres teenageperiode, hvor verden, forældrene og skolen i det hele taget virker nederen, Don't grow up, it's a trap! - Og med det mener jeg inderligt, at I skal nyde ungdommen, for den forsvinder som dug for solen. Jeg oplever så mange unge piger der har travlt med at få "overstået" den del af deres liv, der egentlig er den bedste. I skal slet ikke have så travlt med at blive voksne, for her er en lille hemmelighed; det er altså ikke altid sjovt at være voksen, for der følger så mange opgaver/ansvar med til at være voksen og den forståelse af verden, din familie, veninder osv. er en helt anden end den du hidtil har haft. Med dette mener jeg blot, at du som voksen bliver klar over både hvor smuk verden er men i den grad også, hvor grusom den er.

Moralen er, at du bør sætte pris på det du har i dine unge, fortvivlende teenageår, før de er væk. Nogle dage ville jeg ønske jeg kunne hoppe tilbage til den hippielignede, farvestrålende pige som jeg var dengang, med hele livet foran sig. Og det skal selvfølgelig ikke lyde som om at voksenlivet er lort. Der er også så mange smukke og fantastiske ting ved at være et voksent menneske, tror jeg.... Jeg ville ikke ligefrem kategorisere mig selv som et voksent menneske, men det er jeg vel i en alder af 23 år?

Det her gælder alle, unge som gamle: Livet er en lang rejse, nyd hvert sekund af det, også dets genstridigheder for det er de onde ting der gør at gode ting eksisterer og bare rolig, regnen stopper på et tidspunkt, for uden regn ingen sol. <3

Knus -MillaWonderland

Følg mig på Instagram: hugmyheart Snapchat: hugmyheart Facebook: Millawonderland

Likes

Comments

DSC_9807 DSC_9793

Hold da nu op hvor er jeg bare overvældet af de mange besøg jeg havde på bloggen i går.

Det er jo helt vildt! Jeg er så glad for hver og én af Jer kære læsere som kigger forbi bloggen selvom der har været lidt stille herinde på det sidste. Jeg er SÅ SÅ taknemmelig for at I gider bruge Jeres tid på at besøge min blog, min baby, og det synes jeg lige jeg ville benytte første del af det her indlæg til at sige. Tusind tak fordi du læser med og af hjertet tak for de søde kommentarer til mine billeder og min nye frisyre. Arigatou gozaimasu - af hjertet tak. Det varmer virkelig i sådan en kold vintertid.

Men nu er det vist også fint med alt den taknemmlighedssnak, eller hvad?

Jeg kan godt lide at bruge lang tid på at stå op, spise min morgenmad langsomt og vågne "rigtigt" op efter en god nats søvn. Jeg orker simpelthen ikke stressede morgener, hvor jeg står op en time før jeg skal afsted og stresser rundt og nærmest skal løbe ned til bussen for at nå det hele. Næ nej du. Jeg er stor fan af at have en så rolig morgen som muligt, for min krop fungerer simpelthen bare ikke rigtig om morgenen. B-menneske for life! og det sucks til tider, for jeg vil rigtig gerne være den der type der står herre tidligt op for at tage ned i centeret og træne og så har man ellers hele dagen foran sig når det er gjort. Men det er jeg altså ikke og sådan er det jo nu en gang bare. Når det så er sagt, så er anretningen på de ovenstående billeder et must for at jeg kan få en afstressende, rolig morgen. En kop kaffe er aldrig helt dårlig om morgenen, men eftersom jeg jo ikke kan fordrage almindelig kaffe må jeg på de dage hvor energiniveauet er i bund drikke en lækker latte som er lavet på min Dolce Gusto maskine. Man skal sørge for at få godt med proteiner fra morgenstunden af og helst 30g. så jeg lavede i dag scrambled eggs af to æg, spiste nogle cherrytomater til og et bæger Activia Pro med hindbær som i øvrigt smager vildt godt!

Eftersom jeg er buddhist er indre ro særdeles vigtigt for mig og det er meget små ting i hverdagen der gør, at jeg formår at holde min indre ro. En rolig morgen med Bon Ivers sprøde stemme i baggrunden, lækker morgenmad og hvis der er rigtig god tid en god bog at læse.

Det er vigtigt at finde sin indre ro og ikke lade sig påvirke for meget af hverdagens stress og jag, det får man ikke andet ud af end bekymringer. Vidste du forøvrigt at år 2015 er fårets år, altså året for fred? Så lad os sammen forsøge at finde (eller genfinde) vores indre ro og balance så livet bliver en del lettere og det hele bliver meget mere positivt.

Hvad vil du gøre for at finde din indre ro? :-)

Ha' en fantastisk fredag mine kære læsere! Kys -MillaWonderland

Likes

Comments