Travel

Take Me Back To Paradise #1

Vi ankom til hotellet efter en 6 timer rejse. Vi var spændte og en smule trætte, da vi ankom til hotellet, men da vi stod foran indgangen til hotellet, forsvandt trætheden som dug for solen. 

Hej søde læsere!
Dette indlæg er lavet med blandede følelser og det er også grunden til at det først kommer op nu, 14 dage efter jeg egentlig er kommet hjem fra ferie. Hvis du bliver hængende, afslører jeg hvorfor dette er tilfældet senere i indlægget.

Men først lidt mere om vores ferie

Da vi var indlogeret på værelserne og var hoppet i noget meget mere sommerligt tøj, fandt vi til vores glædelige overraskelse en flaske boblevand som vi delte på altanen, mens vi blev mødt af den skønne udsigt ned til en af hotellets to pools. Billedet udover poolen er taget fra vores altan, så du kan fornemme, at vi boede ret så lækkert!

De første par dage gik med at vænne sig til varmen, selvom det dog gik ret hurtigt. Allerede på anden dag, havde jeg så småt vænnet mig til varmen, selvom jeg dog holdt mig under parasollen og smurt ind i faktor 50 fra top til tå, for jeg havde ét mål; ikke at blive solskoldet, men rent faktisk brun på den her ferie og det formåede jeg heldigvis (takket være faktor 50 og en parasol – thank you!) Poolen her er den ene af hotellets to og er den vi kunne havde udsigt til fra vores værelse. Poolen var så lækker og poolbaren gjorde at vi ikke tørstede i varmen, vi havde nemlig fri bar og kunne både slubre diverse sodavand – også sukkerfri, kolde fadøl, diverse drinks, deriblandt Pina colada og Tequila Sunrise som Slushice. De var virkelig lækre i varmen!

Det var det jeg havde til jer i denne omgang.
Jeg har stadig en del billeder og fortællinger fra ferien, som jeg gerne vil dele med jer, men jeg synes allerede indlægget er for langt, så jeg holder den her.

I starten af indlægget fortalte jeg, at dette indlæg var skrevet med blandede følelser. Siden vi kom hjem, har jeg haft følelsen af, at jeg bare ville væk igen. Hoppe på en flyver og rejse væk fra Danmarks kedelige sommervejr, væk fra hverdagen. Jeg var ærlig talt ret så deprimeret de første par dage efter jeg kom hjem. Vejret var nederen, gråt og regnfuldt og mit humør blev meget påvirket af det. Mit overskud gik fra 70% til 0%, så jeg lavede egentlig ikke ret meget andet end at ligge på sofaen og stene fjernsyn.. Jeg er dog kommet ovenpå igen og vejret er da også blevet bedre. Jeg tror bare ikke rigtig jeg kunne håndtere at jeg havde været væk hjemmefra og i en hel uge ikke havde gjort andet end at slikke sol og nyde tilværelsen med god mad og godt selskab. Pludselig fra den ene time til den anden stod jeg hjemme i min lejlighed og var med et: back to reality og Danmarks kedelige gråvejr. Men sådan er det jo også en gang imellem og det må man tage med. Nu har jeg fået overskuddet tilbage igen og jeg håber i kunne lide at høre lidt om min ferie.

Vi havde en fantastisk ferie og jeg glæder mig allerede til næste gang jeg flyver mod varmere himmelstrøg.

Knus
-MillaWonderland

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar