Ingen kategori, This is me

Taknemmelighed

PicMonkey Collage

Et billede siger mere end tusind ord og i dette tilfælde er der tre.

Konichiwa kære læsere. Jeg har brug for at bruge mine ord. Brug for at blive hørt om et emne som mange tager for givet i dagens DK. Taknemmelighed. Det gør mig så led og ked af det at høre folk der gang på gang fremhæver det negative omkring deres liv og jeg skal specielt ikke spille hellig for jeg er inde i en periode, hvor jeg selv gør det en del. Man skal være taknemmlig for det man har og er man ikke det, burde man måske sætte sit liv lidt i perspektiv. Er man ikke tilfreds med sit liv, må man jo gøre noget ved det. Det kan være man er utilfreds med hvordan man ser ud, eller at man synes man sidder fast i en ond spiral. Der kan være mange fænomener der gør, at man ikke er taknemmelig for det liv man lever den dag i dag. Sidder du med denne følelse lige nu har jeg nogle tips til hvad du kan gøre for at træde de første skridt i retningen mod et bedre liv.

1. Gå en lang tur og saml tankerne eller sæt dig et sted, hvor du virkelig kan få lov til at tænke tingene igennem. Hvorfor er du utilfreds med dit liv?

2. Skriv dine tanker ned. Et tip jeg ofte benytter mig af, da det giver mig en indre ro og balance, når det hele bliver for meget. Det er fuldstændig ligegyldigt hvad du skriver, om du skriver en novelle, et digt eller bare små sætninger under hinanden. Det er fuldstændig ligegyldigt, så længe du kommer ud med de tanker der nager dig på en eller anden måde.

3. Træn det væk. Brug din styrketræning som terapi. Har du haft en træls dag er det bedre at straffe noget jern i Fitness end at straffe din stakkels kæreste, roommate eller familie derhjemme. Det bliver oftest en meget bedre træning, hvis du isolerer dig fra verden omrking dig med musik og en agressiv attitude – men pas på du ikke skader dig selv! 😉

4. Forkæl dig selv. Enten med et fodbad, en massage eller ganske enkelt en tur i solariet. Lyset gør bare et eller andet ved dopamin udskillelsen i hjernen (ligesom træning gør) og jeg tager mig selv i at ligge og smile i solariet når jeg en sjælden gang gør det. 5. Brug tid sammen med dem du elsker og drop de mennesker i dit liv, der spilder din tid – altså de mennesker der ikke kan se ud over deres egen næsetip og finder sig selv og sine problemer vigtigere end alle andres. (sad but true)

Når du så har fundet ud af hvorfor du ikke er tilfreds med dit liv er det på tide at gøre noget ved det. Hvis du går i 2.g og er træt af dit liv på grund af lektier og afleveringer og nå ja at du føler at du ikke har noget liv, så tænk på at du snart har sommerferie, hvor du kan gøre lige hvad det passer dig og at du snart er færdig med en ungdomsuddannelse – du er pisse sej!

Nævn tre ting du er taknemmelig for lige nu Jeg starter:

1. Jeg er taknemmelig for at jeg er sund og rask.
2. Jeg er taknemmelig for at jeg har en så fantastisk søster der sender mig det sødeste billede fra morgenstunden og gør min dag bedre.
3. Jeg er taknemmlig for at jeg kan dele et så personligt et emne med Jer læsere og der er ingen der dømmer mig eller skriver grimme kommentarer.

Hvad er du taknemmlig for?

Kys
-MillaWonderland

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar