I couldn't help but wonder, Ingen kategori

Mine Porøse Tanker #2

PicMonkey Collage

Har I været sammen i 6 år? – Hold da op, det er dælme længe.

Velkommen, kære læsere, til denne lidt specielle omgang af Mine Porøse Tanker, for i dag skal det handle om min kæreste og jeg. Og nej det bliver ikke et af de der: “Se hvor lykkelige vi er” som giver alle andre kvalme og dårlig samvittighed nej, dette indlæg vil omhandle de tanker jeg går med og lige nu er det kærlighedstanker.
Men før jeg går i gang vil jeg lige dele dette citat med Jer:

”Kys mig”, udbrød han og hun satte sine læber mod hans og lod dem smelte sammen i et kys, et langt intenst kys. Hun lå sig ned, han fulgte efter. De kyssede, han aede hendes ansigt og hun kørte fingrene gennem hans korte hår. ”Du er dejlig”, hviskede han. ”Du er vidunderlig”, hviskede hun tilbage. ”Jeg elsker dig af hele mit hjerte”, sagde han. ”Jeg elsker dig mere”, svarede hun. De kyssede, mens den knitrende ild i pausen slikkede op af glaslågen og fik det til at ligne en sensuel dans på roser.

Citatet er egentlig mit eget. Det er taget fra en af mine små “historier” som jeg skriver, når jeg har noget på hjertet og særligt, når jeg har mange følelser indeni jeg skal have styr på. Ovenstående citat er fra en historie jeg skrev til min søde kæreste, da vi havde 3 årsdag og historien valgte jeg at kalde: “3 år senere”.

Der er mange der reagerer ret voldssomt og overrasket når de spørger ind til min kæreste og jeg. “Nå hvor længe har I så været sammen” og jeg så svarer:” Vi havde 6 årsdag i Oktober”, Jeg får forskellige reaktioner. Wow, hold da op, så du har aldrig prøvet andet?, er de tre varianter jeg hører mest.
Jeg ser det nu ikke som noget der er flot eller godt gået. Jeg har jo selv valgt det og jeg har til enhver tid kunne vælge fra. Mange vælger deres måske kommende soulmate fra på grund af små petitesser så som forkert hårfarve, kropsduft, interesser eller sågar et forkert navn. Mange sætter sig selv og andre i kategorier og dømmer folk på det ydre og glemmer det indre. “Jeg kan ikke være kærester med en som..” er en sætning jeg synes jeg hører mere og mere blandt unge kvinder, selv hos min egen søster er det kommet så vidt. Og nej jeg er da godt klar over, at vi ikke alle er så “heldige” at finde The one med det sammen, men de krav man sætter må ikke være urealistiske.  Jeg har fundet min soulmate og jeg kan ikke beskrive, hvor lykkelig jeg er for det. Jeg tror på, at der er en til alle og jeg tror på at vores forhold var ment to be. Jeg elsker min kæreste højere end noget andet, han er en del af mig og det vil han altid være.
Hvis jeg tænker over det, tror jeg egentlig ikke jeg ville falde for en type som min kæreste den dag i dag. Jeg ville nok være blevet mærket som de fleste andre og gå efter Mr. Perfect, men han findes ikke, sorry to say og hvis han gjorde, ville det også være et problem fordi han var for perfekt og aldrig lavede fejl. Husk nu på Carrie & Aidans forhold (Fra Sex & The City). Aidan var så perfekt, at Carrie begyndte at lede efter fejl.
Når dette er sagt, så har det bestemt ikke været en dans på roser fra begyndelsen mellem min kæreste og jeg, for selvom vi er soulmates går det op og ned i parforholdet som i livet og vi har hver især kæmpet en kamp for at stå der hvor vi gør nu. Men uanset hvor meget vi har kæmpet, hvor lange samtaler vi har haft til langt ud på natten, har vi haft hjertet med og vores kærlighed til hinanden er vokset sig større og vokser stadig den dag i dag.
Hans smil gør mig stadig, den dag i dag, helt varm indeni.

Som jeg sidder her, i min seng og klokken er blevet 01:00 om natten savner jeg ham ganske meget. Hver gang jeg lukker mine øjne kan jeg se ham for mig og nu får jeg pludselig lyst til at skrive igen.

“Hun lukkede sine trætte øjne og da hun åbnede dem igen sad hun i stuen i sommerhuset på gulvet foran pejsen. Hun lukkede atter øjnene i men da hun åbnede dem igen sad Han foran hende. Hans brune dådyr øjne stirrede på hende og hans læber bredte sig i et smil. De sad sammen, side om side, i det mørke rum som kun blev oplyst af ilden fra pejsen.
De glemte alt om tid og sted, som altid.
Men pludselig greb virkeligheden om hende, da hun vågnede fra sin drøm og indså, at hun ikke sad i sommerhuset ved siden af sin elskede, men alene i sin seng og det ville hun gøre de næste 7 dage før hun kan se ham igen.

Budskabet er klart:
Jeg savner ham, han savner mig, vi savner hinanden.
Og jeg glæder mig så åndsvagt meget til den 3. januar, hvor jeg kan få lov til at holde om min fantastiske kæreste igen.
Det bliver SÅ godt

Jeg håber I kunne lide denne uges Porøse Tanker, kære læsere.
Som altid er I velkomne til at skrive, hvis I har forslag til hvad jeg skal skrive om næste gang. Jeg er så glad for I læser med, stor taknemmelighed herfra!
Ha’ en fantastisk dag allesammen og glædelig jul! <3
Kys
-MillaWonderland

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar