En rejse for livet - Anden del
Jeg glemmer aldrig det der skete den dag.
Efter jeg havde arbejdet på shelteret i tre dage, skete der noget jeg aldrig vil glemme.
Det var blevet frokosttid og jeg kørte sammen med de tre belgiere, jeg også boede sammen med, ned til byens lokale indkøbscenter for at købe frokost og da så vi en halvstor hvalp.
Oplevelsen gav så stort et indtryk på mig, at jeg skrev det ned, hvilket beskriver hændelsen godt.
Efter jeg havde arbejdet på shelteret i tre dage, skete der noget jeg aldrig vil glemme.
Det var blevet frokosttid og jeg kørte sammen med de tre belgiere, jeg også boede sammen med, ned til byens lokale indkøbscenter for at købe frokost og da så vi en halvstor hvalp.
Oplevelsen gav så stort et indtryk på mig, at jeg skrev det ned, hvilket beskriver hændelsen godt.
Jeg havde frihed, jeg var glad. Men friheden forsvandt som dug for solen og jeg blev efterladt fortvivlet og bange.
Jeg gik mig en tur, søgte ly for solen under en lastbil. Det var varmt den dag og det var længe siden jeg havde drukket noget. Jeg var tørstig og sulten.
En af de høje smed en rød dåse på parkeringspladsen. Jeg samlede den op og ruskede den. Den var sjov at lege med og lavede en sjov lyd når den ramte jorden.
Nogle af kæmperne kom og hilste på mig. Jeg hilste igen og legede derefter videre med dåsen. Da jeg kiggede mig omkring var de væk.
Pludselig var de der igen. De havde mad og fodrede mig. I næste øjeblik sad jeg i køretøjet de var kommet i, mellem en af kæmperne. Jeg kunne mærke at vi bevægede os.
De var fire. Den ene holdt om mig og kælede for mig. De satte halsbånd og snor på mig og trak mig ud af køretøjet. Jeg hørte en masse larm fra andre som mig.
En anden kæmpe kom og så mig nøje an, kørte en mærkelig dims op og ned ad nakken på mig flere gange.
De trak mig over til nogle træer. Jeg fulgte modvilligt med. Jeg så en anden som mig lænket til træet. Han gøede af mig og logrede med halen.
Snoren blev erstattet af en snor der var tungere end før. Jeg forsøgte at løbe væk, men kom ikke ret langt før snoren strammede og det gav et ryk i nakken på mig.
Kæmperne stirrede på mig og jeg blev utryg og begyndte at gabe. En af dem græd, mens de andre snakkede sammen på et sprog jeg ikke forstod.
De forlod mig og det gik nu op for mig, at jeg var helt alene, lænket til et træ med en hund på hver side af mig men som jeg ikke kunne komme tæt på for snoren var for kort.
Jeg stirrede efter dem og regnede med, at de kom tilbage og hentede mig. Men det gjorde de ikke.
Her sad jeg, ensom og forladt jeg unge hund. Bange og fortvivlet, og forstod ikke hvad der foregik. Det ene øjeblik legede jeg med dåsen og var fri, det andet sad jeg lænket til et træ.
Den dag tog de min frihed fra mig. Min frihed fløj af sted, væk og synes ikke at komme tilbage, nogensinde.
Alene og forladt, fortvivlet og bange, lænket til et træ.
Men jeg har mad og vand og et hundehus at sove i.
Jeg gik mig en tur, søgte ly for solen under en lastbil. Det var varmt den dag og det var længe siden jeg havde drukket noget. Jeg var tørstig og sulten.
En af de høje smed en rød dåse på parkeringspladsen. Jeg samlede den op og ruskede den. Den var sjov at lege med og lavede en sjov lyd når den ramte jorden.
Nogle af kæmperne kom og hilste på mig. Jeg hilste igen og legede derefter videre med dåsen. Da jeg kiggede mig omkring var de væk.
Pludselig var de der igen. De havde mad og fodrede mig. I næste øjeblik sad jeg i køretøjet de var kommet i, mellem en af kæmperne. Jeg kunne mærke at vi bevægede os.
De var fire. Den ene holdt om mig og kælede for mig. De satte halsbånd og snor på mig og trak mig ud af køretøjet. Jeg hørte en masse larm fra andre som mig.
En anden kæmpe kom og så mig nøje an, kørte en mærkelig dims op og ned ad nakken på mig flere gange.
De trak mig over til nogle træer. Jeg fulgte modvilligt med. Jeg så en anden som mig lænket til træet. Han gøede af mig og logrede med halen.
Snoren blev erstattet af en snor der var tungere end før. Jeg forsøgte at løbe væk, men kom ikke ret langt før snoren strammede og det gav et ryk i nakken på mig.
Kæmperne stirrede på mig og jeg blev utryg og begyndte at gabe. En af dem græd, mens de andre snakkede sammen på et sprog jeg ikke forstod.
De forlod mig og det gik nu op for mig, at jeg var helt alene, lænket til et træ med en hund på hver side af mig men som jeg ikke kunne komme tæt på for snoren var for kort.
Jeg stirrede efter dem og regnede med, at de kom tilbage og hentede mig. Men det gjorde de ikke.
Her sad jeg, ensom og forladt jeg unge hund. Bange og fortvivlet, og forstod ikke hvad der foregik. Det ene øjeblik legede jeg med dåsen og var fri, det andet sad jeg lænket til et træ.
Den dag tog de min frihed fra mig. Min frihed fløj af sted, væk og synes ikke at komme tilbage, nogensinde.
Alene og forladt, fortvivlet og bange, lænket til et træ.
Men jeg har mad og vand og et hundehus at sove i.
Kommentarer