11-års dag!

Oktober er den vildeste måned og vil altid have en speciel plads i mit hjerte. Ikke nok med at bladende på træerne skifter og solens lys farver naturen på en helt anden måde. Oktober måned markerer samtidig vores årsdag og i år har min kæreste og jeg været sammen i hold nu effing fast, 11 år!

Jeg plejer at markere vores årsdag her på bloggen, ved at besvare en række personlige spørgsmål, men i år har deler jeg nogle personlige refleksioner jeg har gjort mig, omkring det at være sammen med det samme menneske, i så mange år. Hvis i gerne vil lære mere om os, så kan i læse indlægget:
9 år 9 ting du ikke vidste om os og indlægget fra sidste år: 10 år 10 ting du ikke vidste om os , hvor jeg deler en masse sjove facts om os (blandt andet hvordan vi mødtes, vores bedste minde sammen og meget mere)

Hvis du bare gerne vil læse om, hvordan vi fejrede vores årsdag, så finder du det længere nede

Hvad er jeres hemmelighed? Hvordan bliver i ved med at være sammen ?

Spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet, når jeg svarer på hvor lang tid min kæreste og jeg har været sammen. Jeg har tænkt meget over det og har lagt mærke til, at jeg ofte giver det samme svar.

Jeg tænkte, at i måske kunne bruge det til noget, så derfor deler jeg mine personlige råd til at holde fast i sin elskede:


HOLD GNISTEN I LIVE
Man kan ikke forvente, at hver dag er en fest i et parforhold. Hverdagen vil indfinde sig, uanset hvor meget vi gør for at undgå det. Men bare fordi det er hverdag, behøver det ikke betyde at det bliver død kedeligt at være sammen. Sørg for at markere vigtige dage, såsom årsdage, men sørg også for, at gøre små ting i hverdagen, så det hele ikke bliver for hverdagsagtigt - det er en dræber for romantikken.

I kan massere hinanden, lave mad sammen, drikke et glas vin sammen.

I kan også tage ud at opleve ting sammen og rejse sammen. I hverdagen, kan i gå en tur i skoven. Det leder mig videre til mit næste råd:

SNAK SAMMEN
Det er nok det bedste, og vigtigste, råd jeg kan give jer. Sørg for at få snakket sammen, det er så vigtigt at jeg ikke kan understrege det nok! Min personlige erfaring er, at får man ikke talt ordentligt sammen, ender man med at blive uvenner.

Der er en tendens til, i min omgangskreds og det afspejles også i medierne med diverse TV-programmer,. at kærestepar slår op, når det ikke er 'sjovt' at være i forhold længere.
Men hør lige her, selv i de svære perioder, skal man stå sammen. At være i et forhold er hårdt arbejde og uanset, hvor rosenrødt det må se ud på ydersiden, så husk på, at ingen forhold er perfekte, ligesom ingen mennesker er perfekte. Hårde facts, I know. Men det er nu en gang sådan det er.


Min kæreste og jeg har været så ufatteligt meget igennem på de 11 år vi har været sammen. Vi er gået fra at være usikre teenagere, der ikke anede hvad vi ville med vores liv, til at være i arbejde og have godt og grundigt styr på vores voksenliv. Vi er snart klar til at rykke teltpælene op og finde vores helt eget hjem, sammen - og det glæder jeg mig så meget til. Men først, skal min uddannelse færdiggøres og jeg skal have mig et job.


Refleksion over året der er gået

Vores årsdag, markerer ikke blot et år mere vi har været sammen. Vores årsdag er også en dag, hvor jeg gang på gang forundres over, at to mennesker, der har været så forskellige steder i livet, opgav alt for hinanden og for den kærlighed, der føltes så rigtig. Jeg kan slet ikke begribe alle de ting vi har været igennem, for vi har om nogen haft modgang i livet og i vores forhold, som jeg ikke vil komme nærmere ind på for i dag, er der fokus på fejringen af vores 11-årsdag.

Jeg elsker min kæreste så højt, at ord ikke kan begynde at beskrive det. Jeg elsker den han er, dem vi er sammen og vores ustoppelige kærlighed til hinanden, der kun gror større og større for hvert år der går.
Der er en ting jeg altid siger til min kæreste, når vi har årsdag: "det føles slet ikke som om vi har været sammen i 11 år" - og jeg mener det! For folk omkring os, der kender os siger at vi udstråler et helt specielt bånd mellem hinanden - og det er jeg så enig i.

Det bånd vi har, er helt unikt.


Vores fantastiske aften

Vi fejrede vores 11-årsdag med den lækreste middag på Brdr. Price i Aalborg.

Vi startede ud med en forfriskende G&T med hjemmelavet mangosirup og en appetizer: sprøde kyllingechips med dijonmayo, saltede mandler og saftige oliven, mens vi besluttede os for, hvad vi ville have at spise.

Vi besluttede os for en hovedret og dele en dessert. Min kæreste fik Ox Frites med fritter og skysauce og jeg fik braiserede svinekæber med grov mos, friteret skorzonerødder, syltede rødløg, og den lækreste skysauce.
Til dessert delte vi en skovbærtærte med syrnet vanilje cremefraiche, der fik smagsløgene til at synge!

Vi havde den mest fantastiske aften og nød at være sammen, bare os to og fejre vores store dag.
Jeg er jo i praktik i Holstebro, så det er ikke meget vi ser til hinanden. Vi plejer at tage på weekendophold, når vi har årsdag, men fordi jeg betaler dobbelt husleje, var dette ikke en mulighed i år. Derfor var det meget vigtigt for os at vi markerede dagen, på en anden måde - og jeg er så glad for vi gjorde det.
Det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme.

Knus
-MillaWonderland

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229